Valgkamp: Kan GDPR bekæmpe fake news?

Persondataforordningen giver retten til at få slettet eller korrigeret urigtige personoplysninger. Derfor er det jo bare at rette henvendelse til dem, der spreder falske oplysninger. Eller er det..? I praksis er folketingskandidater næppe sønderlig beskyttet af GDPR, mener Jakob Dedenroth Bernhoft i denne uges ’Privacy på spidsen’.

Så blev folketingsvalget endelig udskrevet. Som min kollega observerede på Facebook, er der en del, som ikke fandt det specielt overraskende. For som de noterede, har der jo i adskillige dage hængt valgplakater i lygtepælene! Måske et meget godt eksempel på, at det er svært at følge med i politik, hvis man kun ser Netflix og stort set ikke ved noget om EU og valg til Europa-Parlamentet. 

Sociale medier spiller en stor rolle i en valgkamp og giver nem adgang for de enkelte kandidater til at komme ud med deres budskaber og gå i dialog med vælgerne. Det er absolut en god ting. Udfordringen er imidlertid, at det kan være svært at skelne skidt fra kanel. Den lette adgang til at komme ud med budskaber gælder ikke kun dem med demokratisk sindelag, men også dem, som gerne vil sætte falske rygter i omløb. 

Rusland var meget aktiv med at sprede misinformation under præsidentvalgkampen i USA for tre år siden, hvor begrebet 'fake news' opstod. 

Det vil også ske under den danske valgkamp. Men det er slet ikke sikkert, at det er russerne, der bliver de mest aktive. Også andre vil forsøge at påvirke valgresultatet, og det behøver ikke nødvendigvis at være fremmede magter. 

Kandidat på kokain
“Prøv at se, hvad dr.dk skriver om hans kokainmisbrug”, kunne der blive skrevet, efterfulgt af et link til en dårlig efterligning af DR’s hjemmeside med en løgnehistorie fra ende til anden. Sådan kan et grundløst rygte blive sat i gang om en kandidat – der så kan bruge kostbar debattid på at mane rygtet i jorden i stedet for at indgå i en reel politisk debat. 

Det kan også dreje sig om egentlige websites, der giver sig ud for at være nyhedssites, men som udgiver falske nyheder i håb om at få så meget trafik, at de kan tjene penge på at sælge Facebook-reklamer.  

Giver GDPR nogen beskyttelse her? Forordningen beskytter jo ikke alene ens personoplysninger, men giver også retten til at få slettet eller korrigeret forkerte personoplysninger. Derfor er det jo bare at rette henvendelse til det pågældende nyhedssite og bede dem om at fjerne oplysningen om for eksempel et påstået stofmisbrug. Så skulle den være klaret!

Tom trussel
Eller hvad? Det er vel nærliggende at forstille sig, at et nyhedssite, som tjener penge på fake news, er fuldstændig ligeglad med GDPR og antageligvis kun griner af en trussel om en klage til Datatilsynet. Og er det overhovedet muligt at finde ud af, hvem der står bag sådanne hjemmesider? De opstår typisk ved, at nogen opretter et et-pundselskab med en virtuel adresse i fx Bangkok og en stråmandsdirektør fra det fjerne østen. Det kan klares på en halv time på nettet. Og så siger jeg bare: God fornøjelse, Datatilsyn.

Tid er en faktor
En anden og væsentlig ting: Fake news, som bliver publiceret 3-4 uger før et valg, kan nå at gøre meget stor skade – men Datatilsynet vil næppe kunne nå at behandle en klagesag, før løbet er kørt.

Reelt mener jeg ikke, at GDPR giver nogen beskyttelse for folketingskandidater i forhold til fake news, der vedrører deres persondata. Reglerne er flotte nok, men vil ikke kunne håndhæves i praksis.

Dermed ikke sagt, at GDPR bør afskaffes. Men praksis viser, at selvom man har alle de flotte principper på plads, så kan de godt vise sig at være svære at håndhæve.

Persondatapoliti
Noget af løsningen kunne være et ’persondatapoliti’, som vil kunne sætte mere tryk bag håndhævelsen af GDPR. Det er et kompliceret regelsæt, som skal beskytte noget af det mest værdifulde, vi har, men reglerne halter i forhold til de praktiske forhold. Det skal gå hurtigere. Indgivelse af en klage til Datatilsynet er ikke altid godt nok i den virkelige verden.  

Sat på spidsen – og det er jo min opgave her – så er det ikke nok at fastsætte hastighedsgrænserne i færdselsloven. Der skal også stå politifolk i vejkanten og dele bøder ud i det øjeblik, fartsynderne kører for stærkt. 

Læs også:
Bliver folketingsvalget disruptet? 

Tags

Skrevet af

Jakob Dedenroth Bernhoft

Jakob Dedenroth Bernhoft, Juridisk rådgiver, Revisorjura.dk

Jakob Dedenroth Bernhoft er indehaver af revisorJURA, der yder erhvervsjuridisk rådgivning om bl.a. bekæmpelse af hvidvask og beskyttelse af persondata. Han har været kontorchef i Finansrådet, juridisk chef i KPMG og faglig direktør i FSR - danske revisorer. Ud over rådgivning udvikler virksomheden også whistleblower-løsninger.

Klummer

Se alle