Hvidvask og operationel risiko medarbejder søges til hovedkontoret

Til vores hovedkontor i Ringkøbing søger vi en medarbejder til et spændende arbejde inden for hvidvask og operationel risiko.

I Ringkjøbing Landbobank har vi gennem flere år opbygget solide forretningsmodeller og koncepter. Dette har betydet et stigende forretningsomfang inden for flere områder, bl.a. øgede opgaver med hvidvaskbekæmpelse og compliance, som banken har pligt til at løse iht. gældende lovgivning.

Jobbet
Vi tilbyder et spændende job, hvor du får mulighed for at opbygge et stort videnniveau som specialist. Du vil indgå i teamet; Hvidvask og Operationel risiko; og får gode muligheder for at sparre om opgaver og foretage videndeling. For den rette kandidat giver jobbet gode udviklingsmuligheder såvel personligt som fagligt.

Arbejdet omfatter opgaver indenfor hvidvaskområdet, herunder specielt hvidvaskovervågning (transaction, monitoring og sanction screening). Derfor er interesse for at arbejde med forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering en fordel. Teamet arbejder - udover opgaverne omkring overvågning af kunder og transaktioner iht. hvidvaskloven - også med opgaver i forbindelse med bekæmpelse af finansiel kriminalitet, svindel mv.

Vi forventer, at du

  • er bankuddannet
  • har viden og/eller interesse inden for det regulative område
  • har erfaring med eller har lyst til at arbejde med hvidvaskforebyggelse
  • kan træffe hurtige beslutninger samtidig med, at du omhyggeligt vurderer risici
  • kan arbejde såvel i teams og selvstændigt
  • Kendskab til følgende systemer er en fordel; SaS AML og Safewatch.

Vi tilbyder dig et spændende og attraktivt job 

  • i en af landets stærkeste banker
  • hvor du deltager i gennemførelsen af opgaver, der udspringer af forretningsbehov og compliancekrav
  • med gode udviklingsmuligheder, hvor du arbejder med opgaver på tværs af organisationen
  • med mulighed for ansvar, der løbende udvides i takt med din udvikling
  • der kombinerer godt teamwork med muligheden for et selvstændigt drive
     

Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte hvidvaskansvarlig Bettina Thomsen Bagger på telefon 4060 7911 eller HR-chef Berit Nørskou på telefon 2386 7122. Du kan også læse yderligere om banken på www.landbobanken.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du bedes uploade på bankens hjemmeside senest onsdag den 19. februar 2020, men der vil løbende blive afholdt samtaler. 

Klummer

Se alle